Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Plan og klima
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
DM i Indsamling
Når katastrofen rammer
Børnenes historier
Because I am a Girl
Bookmark and Share

Mali


Befolkning: 12 millioner
Hovedstad: Bamako
Nationalt sprog: Fransk
Indkomst pr. indbygger: 500 US$/år
Forventet levealder: 54 år
Adgang til rent vand: 60 %
Dødelighed for børn under 5: 196/1000 levende fødte.

Fra State of the World's Children 2009 Report, Unicef
 




Geografi: Et sandt ørkenland
Mali er et stort, vestafrikansk land uden adgang til havet. Til alle sider er Mali omgivet af lande - Algeriet, Niger, Burkina Faso, Elfenbenskysten, Guinea, Senegal og Mauretanien. Det nordlige Mali er del af Sahara, mens resten ligger i Sahel, regionen syd for Sahara. Halvdelen af landet er ørken eller halvørken med sparsom vegetation. Den centrale del af Mali er et stort indlandsdelta pga. Nigerfloden. Det er kun dette område samt den sydlige del af landet, der er egnet til dyrkning af jorden, og her er den største befolkningstæthed. I den nordlige del af landet ligger temperaturen ofte omkring 40 grader, og der falder stort set ingen regn. I syd er det regntid fra juni til september. Fra december til februar blæser vinden harmattan sand ind over landet fra Sahara.

Malierne: Næsten fredelig sameksistens
Malis befolkning er sammensat af adskillige etniske grupper. Blandt de største er bambara, fulani, malinke og bobo, og de lever stort set sammen uden problemer. Der kan dog forekomme mindre konflikter i nord mellem nomadegrupper som tuaregs og de fastboende bønder og byboere. Der er mere end 15 lokale sprog i Mali, og langt fra alle indbyggere taler fransk. Bambara er det mest udbredte sprog. Kun nogle få af de lokale sprog eksisterer også som skriftsprog. Over 90 % af malierne er muslimer, men deres tro er meget påvirket af animisme. Der er en moské i stort set hver landsby, og de muslimske gejstlige er ofte blandt landsbyens ledere.

Plan i Mali: Rent vand og ingen myg
Plans arbejde i Mali består blandt andet i at skaffe rent drikkevand til mange børn, som ikke har det i forvejen. Derudover giver Plan at give myggenet til så mange familier som muligt, så malaria kan undgås. Samtidig er der også er fokus på den generelle sundhedstilstand blandt børn.
 
Helligdage i Mali
De muslimske højtider som fastemåneden ramadan og maoloud, Mohammads fødsel, fejres. 20. januar: De Væbnede Styrkers Dag, 1. maj: Arbejdernes Dag, 25. maj: Afrikas Dag, 22. september: Nationaldag.

Plan Danmark - Rosenørns Allé 18, 2.th. - 1634 København V - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers