Til forsiden
Sådan hjælper vi
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Plan og klima
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
DM i Indsamling
Nødhjælp
Børnenes historier
Because I am a Girl

Cameroun

Befolkning: 19 millioner
Hovedstad: Yaounde
Nationalt sprog: Fransk/engelsk
Indkomst pr. indbygger: 1050 US$/år
Forventet levealder: 50 år
Adgang til rent vand: 70%
Dødelighed for børn under 5: 148/1000 levende fødte.

Fra State of the World's Children 2009 Report, Unicef
 





Geografi: Hele Afrika i ét land
Cameroun er et land på vestkysten af det centrale Afrika mod Atlanterhavet. Det bliver ofte kaldt "Mini-Afrika", fordi der er her forskellige typer af klima, flora og fauna, som ellers findes rundt omkring i Afrika. Her er regnskov, savanne, et tørt område og en kystregion.
 
Camerounerne: En blandet flok
Mere end 200 etniske grupper gør Camerouns befolkning til en mosaik af kulturer. Bantu lever i de centrale, sydlige og østlige regioner. På det vestlige plateau og i højlandet lever semi-bantu. I det nordlige område lever sudanesere, fulbe og shuwa-arabere. Administrativt er landet delt i 10 provinser, hvoraf de otte er fransktalende og de to er engelsktalende. Cirka halvdelen af befolkningen udøver traditionel, afrikansk religion, animisme. Der er et muslimsk flertal i nord og et kristent flertal i syd.
 
Plan i Cameroun: Sundhed er første skridt på vejen
Camerouns børn er ofte ramt af fattigdom og deres mødre mangler information om sundhed. Det betyder, at Plan i høj grad informerer mødre og unge om, hvordan de passer bedre på deres helbred. Derudover hjælper Plan mange familier med at skaffe sig en indkomst, så de kan forsørge deres børn. Plan har i 2008 restaureret 19 skoler i Cameroun, så børnene igen kan komme i skole og på den måde skabe sig en bedre fremtid.
 
Helligdage i Cameroun
Islamiske helligdage spiller en vigtig rolle i livet i de muslimske samfund. Ramadan og festen for Ram bliver fejret på forskellige dage hvert år i overensstemmelse med månekalenderen, som man følger i den muslimske verden. Derudover er der følgende helligdage: 1. januar: Nytår, 11. februar: National ungdomsdag, april/marts: Påske, 1. maj: Majdag, 20. maj: Nationaldag, 15. august: Marias Himmelfartsdag, 20. december: Tabaski (offerfest), 25. december: Juledag.
Plan Danmark - Rosenørns Allé 18, 2.th. - 1634 København V - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers