Til forsiden
Om plan
Vision og Mission
Vores historie
Plan i Danmark
Etiske retningslinier
Plan Danmarks vedtægter
Økonomi
ISOBRO
Kontakt Plan
Bookmark and Share

Job i Plan


Programkoordinator til Plan Danmark
Ansøgningsfrist tirsdag d. 10. august kl. 09:00

 
Vi søger en kollega til vores programafdeling. I tæt samarbejde med vores landekontorer og lokale samarbejdspartnere skal du være med til at udvikle og styre vores voksende projektportefølje i Afrika. Alle vores projekter gennemføres i tæt samarbejde med unge urbane græsrødder.
 
Plan Danmark er en del af Plan International - en af de ældste og største udviklingsorganisationer med fokus på børn i verden. Plan arbejder i 48 udviklingslande i Afrika, Asien og Amerika for at fremme børns rettigheder og løfte millioner af børn ud af fattigdom.
 
Du bliver en del af en energisk lille organisation med et højt ambitionsniveau, som arbejder for at gøre en endnu større forskel for verdens børn og unge.
 
Du bliver ansvarlig for en konkret projektportefølje. Blandt dine ansvarsområder og opgaver er projektmonitering, støtte til partnere, narrativ og finansiel rapportering til donor samt udvikling af projektansøgninger til Danida og andre donorer, herunder procesdesign og koordination i tæt samarbejde med vores landekontorer og unge urbane græsrødder.
 
Kvalifikationer
Du har en relevant videregående uddannelse og mindst 5 års dokumenteret erfaring med planlægning og styring af Danida-finansierede projekter i Afrika. Det er en fordel, hvis du har erfaring med EU-projekter og med arbejde i Nordafrika.
 
Vi forventer, at du har felterfaring fra en lignende organisation. Du har solid erfaring med direkte samarbejde med civilsamfund i syd og med et af vores strategiske temaer: byplan, unge urbane græsrødder og/eller inklusion.
 
Det er en forudsætning, at du behersker skriftligt og mundtligt dansk og engelsk på højt niveau. Det er en fordel, hvis du også behersker arabisk, men ikke et krav.
 
Du har gode administrative og organisatoriske færdigheder, går systematisk til værks og kan styre kreative processer.
 
Løn og ansættelsesforhold

Løn efter kvalifikationer og forhandling.
Arbejdsstedet er København, rejseaktivitet til udvalgte programlande.
Tiltrædelse snarest.
 

Ansøgning og CV skal indsendes i ét dokument til annekirstine.iversen@plandanmark.dk  
 
Der vil blive udvalgt kandidater i uge 32 (10.-13. august) og afholdt samtaler d. 17. august (tentativt). 

Plan Danmark - Rosenørns Allé 18, 2.th. - 1634 København V - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers