Til forsiden
Faddernes sider
Information om dit fadderskab
Bidrag, fradrag og PBS
Country information package - engelsk
Country information package - Fransk
Country information package - spansk
Oversættelse
Besøg dit fadderbarn
Opdater kontaktinfo
PlanNyt magasinet
Elektronisk nyhedsbrev
Materialer og læsestof
Fadderne fortæller
Links
Faddernes hjemmesider

Kontakt til dit fadderbarn

Vedr. Haiti: Det er nu igen muligt at sende breve til fadderbørn i følgende områder i Haiti: Fort-Liberté, Quanaminthe og Trou du Nord. På grund af jordskælvet er det stadig ikke muligt at sende breve til øvrige områder i landet. Venter du svar fra dit fadderbarn i Haiti, kan der gå et stykke tid, før du modtager korrespondancen. 
 
Ændring i reglerne for fadderkommunikation
En vanskelig, men vigtig beslutning.
 
Den 1. august 2010 er det ikke længere muligt at sende gaver til fadderbørnene. Det har ikke været en let beslutning, og vi vil gerne dele de overvejelser, der ligger bag.

Plan arbejder i nogle af verdens fattigste lande. Det er udfordrende, og vi ønsker, at vores arbejde skal give de bedst mulige resultater. Plan inviterede derfor Institute for Development Studies i England til at gennemføre et studie af den måde, vi arbejder på. Resultatet viser, at Plans arbejde er af stor værdi for de enkelte lokalsamfund. Der kom også forslag til forbedringer, heriblandt en anbefaling om ikke længere at sende gaver til fadderbørnene. Dette råd har vi valgt at følge.
 
Børnene har blandede følelser omkring gaverne
Plan spørger altid, hvad børnene synes. Det har vi også gjort i denne situation. Vi har blandt andet talt med mange af Plans børnegrupper i programlandene, som bekræfter at gaverne kan skabe uheldige følgevirkninger. Børnene har fortalt os, at nogle børn får legetøj og andre ting fra deres fadder hvert år, mens mange aldrig modtager noget. Det får nogle børn til at føle sig glemt og mindre værd - og det stemmer ikke overens med den måde, Plan arbejder på. Vi har haft gode hensigter med gaveordningen, men indser også at gaverne desværre kan skabe jalousi og splittelse blandt børnene.
 
En personlig hilsen kan være lige så værdifuld
Dette kom klart frem i en af grupperne: "Fadderbørnene sætter stor pris på en personlig hilsen og billeder, og synes det er spændende at få indblik i fadderens verden." Så hvis du vil, kan du sende en lille hilsen i stedet. Send også gerne billeder eller postkort. Dit engagement i dit fadderbarn er stadigvæk lige så værdifuldt, selv om du ikke sender en gave.
 
Send breve så ofte du vil
Du kan sende breve til dit fadderbarn, så ofte du vil. Send dit brev til Plan Danmark, Rosenørns Allé 18 2th, 1634 København V. Vedlæg gerne billeder eller postkort og husk venligst at påføre brevet en flagmærkat med dit PlanNummer og barnets nummer.
 
Du kan også vælge at sende dit brev pr. email til fadderhilsen@plandanmark.dk og vedhæfte op til fire billeder. Skriv venligst "Fadderhilsen" i emnefeltet, og husk at anføre dit PlanNummer og fadderbarnets nummer og land i emailen.
 

Hvad skriver man til et barn man ikke kender?
Den bedste gave til dit fadderbarn er en personlig hilsen, et brev, postkort eller billeder. Børnene er meget glade for breve, hvor du fortæller lidt om dig selv og livet i Danmark. Brevet behøver ikke være langt. Og billeder fra Danmark er spændende for børnene, som på den måde lærer om forholdene i et andet land.


Vores ungdomsbestyrelse Plan Future har desuden lavet en fin folder, som fortæller om Danmark i ord og billeder. Du kan printe den her på siden og sende den til dit fadderbarn:




Kiswahili parlør
Vores kollegaer i Kenya har oversat en række brugbare ord og sætninger til kiswahili og lou, som tales i Kenya, Tanzania og i dele af Uganda. Læs her
 
 
Postens gang til fadderbarnet
Der går typisk 4-6 måneder, før du modtager svar fra dit fadderbarn. Posten skal først til dit fadderbarns land og derefter gennem tolden. Brevet sendes videres til det lokale Plan kontor, hvor brevet registreres og eventuelt oversættes til det lokale sprog. Herfra skal det ud til dit fadderbarn, hvilket kan være en dagsrejse i sig selv, og til sidst skal barnets brev samme vej tilbage.
 
Venligst kontakt os, hvis du mangler svar fra dit fadderbarn. 

Plan Danmark - Rosenørns Allé 18, 2.th. - 1634 København V - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers