|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
Clara |
|
|
|
|
|
|
Jeg hedder Clara og jeg er 18 år. Jeg går på Helsingør Gymnasium i 3.g. på musiklinjen.
Jeg har for nylig været i Bondo, Kenya, i forbindelse med Plans arbejde. Det har været den mest lærerige og tankevækkende uge i mit liv. Ikke bare lærte jeg en masse om, hvordan Plan arbejder og
gør en forskel - jeg lærte om et helt andet liv, så langt fra mit eget. Jeg så børn, der ikke havde nogle forældre og måtte klare alting selv. Jeg vidste godt, der fandtes børn der havde så hårde
vilkår, at de ikke fik nogen barndom, men at møde dem og begynde at holde af dem gav mig et helt nyt syn på de tal og statistikker, jeg ofte ser i medierne.
Bare det at de kunne komme op om morgenen og leve videre uden at have ondt af dem selv, gjorde dem utrolig stærke og beundringsværdige i mine øjne. Jeg ved ihvertfald, at hvis jeg havde mistet så
meget som dem og havde fået berøvet min barndom, ville jeg aldrig kunne være så stærk. Og det at de er så villige til at kæmpe for en fremtid, gør at jeg kan se hvor meget de har brug for et lille
skub, og hvor langt det så kan føre dem. Det gør at arbejdet med Plan bliver meget lettere, da der skal så lidt til at give dem en værdig fremtid - den fremtid som de fortjener.
Min rejse til Guatemala
Lugten af stegt kylling, bilos, varme og fremmedhed var det første jeg sansede, da jeg og min familie kom ud af den faldefærdige lufthavn. Lige udenfor
havde en familie indrettet sig med tørretøj, madlavning og hjemmelavede madrasser. Jeg vidste godt at landet havde økonomiske problemer, men de tal og procentdele man læser om i travelguiden kan
slet ikke sammenlignes med at opleve virkeligheden. Jeg skammede mig over uretfærdigheden i at være så rig i forhold til dem, og kunne næsten ikke se dem i øjnene.
Rejsen med bus rundt i landet var helt fantastisk, næsten drømmeagtig. Overalt var der bjerge, vandfald, vulkaner, jungler og sollys, der spillede i skyggen. Kulturen var også utrolig, helt
anderledes end noget jeg nogensinde har set før, festlig, åben og skør. Desværre kunne man se den amerikanske og vestlige indflydelse tydeligt. Der var flere skolebusser fra USA, som ikke længere
var i god nok stand til amerikanske børn, så nu kunne skolebørnene fra Guatemala få dem. I takt med dét siver den indianske kultur langsomt ud ved globaliseringen og undertrykkelsen af den
indianske befolkning.
Pludselig blev han viklet ind i den og væltede med et brag. Det lignede, at det var noget af det sjoveste han nogensinde havde oplevet i sit korte liv, og det blev han ved med i lang tid, uden det
overhovedet blev kedeligere. Folk skubbede og masede forbi ham, for han stod midt på vejen, men det ænsede han ikke. Han var så fascineret af plastikposen, som kun små børn kan være. Han grinede
højt og hjerteligt hver gang, og det var den leg hele hans verden drejede sig om. Jeg kan se hans øjne, helt opslugte, nysgerrige, store og næsten lykkelige.
Efter at have set ham, blev det meget lettere at se det gode i livet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
