|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
 |
|
 |
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
|
Katrinas dagbog |
|
|
|
|
|
|
Den jordede vej med flere huller end man kan forestille sig. De smilende børns ansigter, som i 30 graders hede bærer deres gule vandflasker op til 8 km til det nærmeste vandhu - som ikke er andet
end en kæmpemæssig mudderpøl. Det er ufatteligt at menneskerne her i Bondo, ikke har mulighed for at drikke andet vand end dette. Nu forstår jeg bedre, hvorfor sygdomme som diarré er sådan en stor
del af dagligdagen her.
Det er også sådan at HIV/AIDS spredes så ufattelig hurtigt og så selvfølgelig på grund af flerkoneri. Når et par bliver gift, skriver konen under på at flerkoneri er tilladt. Dette accepterer hun
af flere grunde, såsom mere arbejdskraft fra den anden kone og hendes børn.
Rundt omkring i Bondo har man bygget sundhedscentre, hvor folk kan komme og blive undersøgt for sygdomme, som malaria, HIV/AIDS og diarré. De kan også vælge at føde her, men de fleste vælger at
føde hjemme. Kun 20% af fødslerne finder sted på sundhedscentrene. De ansatte på stederne er meget urolige for dem, som vælger at føde hjemme, da de ikke kan få hjælp i nødsituationer, og børnene
heller ikke får nogen fødselsattest , hvis de bliver født hjemme. Det betyder at de børn, som ikke får en fødselsattest, ikke har nogle rettigheder.
Desværre er det de færreste, som har en fødselsattest, og de kan gå hele livet uden at have det, da de sagtens kan få arbejde uden. Der er netop nu ved at blive bygget en fødeafdeling i et
sundhedscenter, som vi besøgte. Vi blev mødt med sang, som en gruppe frivillige kvinder stod for. De opførte også et teater om Aids, hvor de informerer om, hvordan Aids smitter. Det var et meget
rørende og realistisk stykke. Specielt fordi jeg nu forstår, hvor lidt de lokale ved om spredningen af Aids. Centeret var meget lille og udenfor sad en række mennesker og ventede på at blive
undersøgt for diverse sygdomme.
Senere på dagen besøgte vi Bur-lowo Primary School. På denne skole blev vi modtaget med åbne arme. Børnene havde båret alle stole og borde udenfor under et kæmpestort træ. Her stod det så på taler,
sange og dans. Mig og Clara fik også chancen for at snakke med to elever fra 8. klasse
Et andet problem er også, at skolen ikke er indhegnet, så om natten går hyænerne ind på skolens område og ødelægger skolens faciliteter. Det er en nødvendighed at få bygget et hegn om skolen, for
at kunne holde skolen ved lige.
Det var en fantastisk og rørende oplevelse at besøge skolen.
Specielt da vi skulle sige farvel. Midt i mellem alle de smukke sorte børn, stod jeg og skilte mig utrolig meget ud. Alle børnene ville røre ved mig, da de havde en forstilling om at min hud er
meget tyndere end deres, da jeg jo er så bleg i forhold til dem. Det gjorde et stort indtryk på mig, at alle børnene er så glade og ser så lyst på hverdagen, som må være rigtig hård og barsk. Og så
har de alle lysten til at lære noget, lysten til at blive til noget, og det er det, som vil bringe dem frem i livet. Jeg tror på, at de alle har en fremtid, hvor de vil nå deres drømme, hvis vi
bliver ved med at hjælpe dem og de også selv kæmper for det, de virkelig ønsker sig - og det gør de. Da jeg spurgte børnene, hvad de ville være, når de er færdige med at gå i skole, så sagde flere
af dem, '' I want to go to University, I just hope that I can get the opportunity, because it is very expensive. But that is want I really want".
Alle børnene har drømme og kæmper hårdt I den tynde tråd de har tilrådighed for at nå deres mål. Min rejse til Bondo har været fyldt med mange skræmmende, barske, virkelighedsopvækkende og utrolig
lærerige og givende oplevelser. Men det, som gjorde allermest indtryk på mig, var mødet med mit nu faderbarn Judith.
Kærlig hilsen
Katrina
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|