Etiopien har haft et hårdt år i 2009. Ud af landets ca. 79 mio. mennesker er 23 mio. afhængige af fødevarebistand, og over 6 mio. har brug for akut hjælp. Fire regntider i træk er udeblevet, og
det betyder tørke i det store land.
Men takket være blandt andet dit bidrag kan Plan hjælpe tusindvis af mennesker i Etiopien.
Aktiviteter 2009
I 2009 har Plan arbejdet med en række aktiviteter for at opfylde ernæringsprojektets mål.
• Uddeling af mad til 8859 underernærede børn igennem tre måneder,
• Uddeling af mellemmåltider til 14.740 skolebørn,
• Ernæringsundervisning til mødre.
• 24.522 mennesker (heraf 58 % kvinder) er kommet med i lokale foreninger for mikrofinansiering.
• 53 mennesker (heraf 33 kvinder) har været i jobtræning inden for fag som frisør, kok, syerske og lignende.
• Uddeling af 1.088.000 kaffeplantefrø, 1600 podede æbletræer, 2127 mangofrøplanter og 5088 avokadofrøplanter,
• Undervisning af 235 personer (heraf 215 kvinder) i økologisk grøntsagsproduktion i slumkvarterer,
• Uddeling af 40 kvier til 40 familier. Kvierne har allerede produceret seks nye kalve, som er blevet givet videre til nye modtagere,
• Oprettelse af to dyrlægeklinikker.
Plans ernæringsprojekt i Etiopien fortsætter foreløbigt frem til juni 2010. Det betyder, at Plan også i den kommende tid vil skabe øget opmærksomhed om årsagerne til og konsekvenserne af
fejlernæring samt fortsat støtte privatpersoner i at starte egen virksomhed.