|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
 |
|
 |
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
|
Mumbo Primary School - Plan Futures venskabsskole |
|
|
|
|
|
|
I Plan Future arbejder vi for at skabe muligheder for en bedre fremtid for børn og unge i udviklingslandene. Dette gør vi bl.a. ved at støtte skoler i udviklingslande, hvor vi gennem økonomisk og
personlig støtte, kan bidrage positivt til undervisningsforhold og læringsgrundlag. Vi støtter én skole ad gangen, og vores mål afhænger af skolens tilstand. Pt. ligger de skoler vi støtter i
Bondo-distriktet i Kenya. Hvordan pengene bruges, aftales i samarbejde med Plan Danmark, Plan Kenya og skolen.
Store udfordringer
Bondo-distriktet er et af de fattigste distrikter i Kenya. Dette betyder, at børnene har mange udfordringer allerede fra de er helt små. Hver tredje i området har HIV/AIDS og derfor er op mod
halvdelen af børnene forældreløse.
Basale behov
AIDS er dog ikke det eneste, børn og deres familier kæmper med. Basale behov som mad og drikke er svære at opfylde, da området er præget af langvarige tørker og uforudsigelig regn. Området har ikke
altid haft det sådan, men på grund af ændringerne i klimaet, må børnene nu nøjes med ét måltid om dagen i stedet for fem. Børnene går ofte også en hel dag i den bagende sol uden en eneste tår vand.
Det er derfor, Plan har sørget for at skolen har fået en vandtank, så når regnen endelig kommer, er eleverne altså sikret lidt vand. Det er utrolig vigtigt for indlæringen, at de basale behov
opfyldes, og derfor er det så vigtigt, at skolen har fået en vandtank.
Sofie Mortensen fra Plan Future besøgte i november 2009 Mumbo Primary School for at se, hvordan klimaændringer har påvirket området. Rejsen var finansieret gennem støtte fra Danidas
Klimapulje. Sofie holder nu foredrag på danske skoler om sin oplevelse. (Foto: Flemming Gernyx)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|