Til forsiden
Sådan hjælper vi
Her arbejder Plan
Sådan arbejder Plan
Plans 8 målsætninger
Når klimaet ændrer sig
Plan Internationals klimaanbefalinger
Børns rettigheder
2015 Målene
Børnebeskyttelse
Projekter støttet af Danida
DM i Indsamling
Når katastrofen rammer
Børnenes historier
Because I am a Girl
Bookmark and Share

Plan og COP15

Foto Mary Matheson

Som vi ved i Plan, er børn og unge mennesker effektive primus motorer for forandring, og der er behov for forandring for at gøre noget ved klimaet gennem forebyggelse og tilpasning. Når verdens ledere samles for at træffe beslutninger om vores fremtid, har børn ikke kun ret til at deltage debatten. De kan også bidrage med et enestående perspektiv vedrørende de risici, som de selv står over for. Nutidens børn skal forholde sig til konsekvenserne af klimaændringer og de beslutninger, der træffes i dag.
 
Børn og unge rundt omkring i verden lytter til den globale debat om klimaforandringer, og i København fik unge journalister mulighed for at iagttage, overvåge og rapportere om forhandlingsresultaterne.
 
 
Børnenes stemme til klimatopmødet
Under COP15 støttede Plan elleve børn fra Storbritannien, Indonesien, Holland, Kenya og Sverige i at rapportere om, hvordan forhandlingerne skred frem, og hvordan det gik med børnenes deltagelse. 
 
Målet var at give børn en stemme i klimadebatten og sikre, at flest mulige bliver gjort opmærksom på den store pris børn i mange udviklingslande betaler for den globale opvarmning.

Topmødet var en udfordring for børnene på mange måder. København var et kaos af aktivister, politi, delegationer og journalister. Bureaukrati og sikkerhedsforanstaltninger gjorde det svært at få adgang til beslutningstagerne, og i topmødets anden uge blev ngo'er nægtet adgang til Bella Center.

Trods udfordringerne lykkedes det de 11 journalister at skrive og få udgivet flere fantastiske historier i store nationale og internationale nyhedsmedier. De interviewede bl.a. Storbritanniens klimaminister, Ed Miliband; ærkebiskop, Desmond Tutu; nobelprisvinder, Wangari Maathai og den Kenyanske miljøminister, John Michuki.
 
Børnene var også selv centrum for stor opmærksomhed. De blev bl.a. interviewet af BBC World News og Sveriges største avis, Dagens Nyheter. De mødte premiereministre og præsidenter. Og flere af børnene deltog i klimadebatter og udfordrede ved lejlighederne topmødets beslutningstagere.
 
Du kan også læse journalisternes daglige blogs fra COP Klimakonferencen her
 
Plan-arrangementer under konferencen
Plan deltog også som medlem af det globale samarbejde Children in a Changing Climate (CCC), som Plan var med til at stifte i 2007. På klimakonferencen afholdt CCC en ekstra begivenhed tirsdag den 15. december om værdien af børns deltagelse på alle niveauer af beslutningsprocessen. som har relevans for klimaforandringer og katastroferisici.

Plan søttede ligeledes en lang række kampagnegrupper, herunder TckTckTck, en global alliance, der repræsenterer flere hundrede millioner mennesker fra alle samfundslag.

Læs Plan Internationals anbefalinger til forhandlerne i København
Plan Danmark - Rosenørns Allé 18, 2.th. - 1634 København V - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk
Credits: MediaMakers