Over hele verden bliver piger diskrimineret på grund af deres køn og deres alder. De ligger lavest i samfundet, må arbejde i hjemmet og nægtes adgang til grunduddannelse og til sundhedspleje.
For millioner af piger i fattige lande er dagligdagen lig med grov vold, chikane og seksuelle overgreb. Mange har ingen råderet over deres eget liv, og de må i en alder af 13 år indgå i et aftalt
ægteskab og begynde et liv som mor kort tid efter.
I Plans globale kampagne, Because I am a Girl kæmper vi for ligestilling i udviklingslandene. Vi arbejder hen mod en verden, hvor piger har de samme rettigheder som
drenge, og hvor de har mulighed for at skabe sig et bedre liv end det, deres mødre og bedstemødre har haft.
Ulighed i tal:
62 millioner piger går ikke i skole.
Over 900 millioner piger og kvinder overlever for under seks kroner om dagen.
Omkring 450 millioner kvinder er kronisk underudviklede som følge af sult i barndommen.
Mere end 100 millioner piger under 18 år - nogen helt ned til 12 - forventes at blive gift i løbet af det næste årti.
Piger i aldersgruppen 15 til 19 år udgør 50 % af ofre for seksuelle overgreb på verdensplan.
Komplikationer ved fødslen og uautoriserede aborter er den største dødsårsag blandt kvinder mellem 15 og 19.
Plan Danmark - Rosenørns Allé 18, 2.th. - 1634 København V - Tlf. 35 300 800 - Fax 35 300 808 - plan@plandanmark.dk